Kostpolitik

Den Grønne Gårdvuggestue

Ny privat institution i Ugelbølle

Kostpolitik

 

 

I vuggestuen laver vi selv maden og der bages brød til eftermiddagsmad, flere gange om ugen.

Vi har en fast rutine for de forskellige måltider, og børnene har faste pladser under de fleste måltider.

 

Morgenmad

Der serveres primært havregrød, yoghurt eller havregryn med mælk.

Der serveres vand eller mælk til maden.

 

Formiddagsmad

Der serveres frugter efter årstiden samt en lille bolle, knækbrød og vand.

 

Frokost

Der serveres primært rugbrød med forskellige slags pålæg, både kød, fisk og vegetarpålæg.

Hver dag vil børnene blive tilbudt forskellige slags grøntsager efter årstiden. Det vil både være kogte og rå grøntsager.

Til tider vil der blive serveret lune retter, grød eller varmt mad.

Børnene får vand eller mælk at drikke.

 

Eftermiddag

Børnene får hjemmebagt brød eller grød samt frugter efter årstiden.

Der serveres vand at drikke.

 

De voksne i vuggestuen spiser sammen med børnene og får den samme mad som børnene.

 

Sukkerpolitik i Den Grønne Gårdvuggestue.

Vi synes, at det er jer - forældres ansvar at vurdere og beslutte, hvor meget og hvornår jeres børn får sukker. Derfor siger vi som udgangspunkt ”nul sukker” i vuggestuen.

 

Fødselsdage/afslutninger mm. i vuggestuen, hvor forældre medbringer drikke/spise:

Reglen er ”nul sukker”. Derfor: ingen kage, slik, is, flødeboller osv. Men meget gerne frugt, boller, grøntsager, pizza osv.

 

Det kræver mere fantasi af jer som forældre, men beslutningen er truffet, fordi der ofte kan være flere fejringer i løbet af en uge, og sukkerindtaget derved kan blive temmelig højt. Vi mener, at barnets sukkerindtag er et forældreansvar. Og hvis de får en masse i vuggestuen, kan det være svært at styre.

Når der bliver afholdt forskellige arrangementer hvor forældre eller bedsteforældre er med vil der blive serveret fx kage, æbleskiver, eller fastelavnsboller. Her har forældre selv mulighed få at vælge hvad ens barn må få. (Der vil altid være frugt, grønsager eller lignende)